Kim Boye Mini foredrag (Livshistorie)

Var det dejligt at se, at der er kommet så mange mennesker? Det er altid fedt, når der er tilsultatning til dem, man laver. Mit liv startede som, jeg tror, de fleste andre, med en far og en mor, to søskende. Forskellen, den lå, at min mor havde tre børn, da hun var 19 år. Men først, jeg fik hun da hun var 14, den næste da hun var 15, og så fik hun mig da jeg var 19 år. Min mor var prostituerer, min far var alfunks, og når jeg sidder og kigger tilbage, så tænker jeg, at jeg er enormt privilegerede. Fordi alt hvad jeg har opnået, det har jeg opnået, fordi jeg har mig klar mig selv. Jeg blev professionelt fodboldspillere, fordi jeg kunne træne meget mere end alle andre. Der var ikke nogen, der var nysgag på, hvornår jeg kom hjem og spiste aften, så jeg kunne blive dernede og så kunne jeg spille to, tre, fire timer mere end de andre. Folk, de var meget tydeligt i min levor, der sagde, at jeg havde et talent for fodbold. Jeg havde ikke en skidt talent, jeg trænede bare mere end de andre, og jeg trænede bare hårdere. Men i mange år, så brugte jeg det også selv som undskyldning, fordi vi mennesker, vi vokser jo op med en forventning til livet. Når folk, de siger, man er omsorgsvægtet, så render man rundt og føler sig omsorgsvægtet. Hvis folk, de snakker om, at du må da have manglet kærlighed, så begynder man pludselig at gå og mærke, at man mangler kærlighed. Folk siger, Kim, du er i voks op i noget dystfunktionelt, så begynder man pludselig at føle sig dystfunktionelt. Og jeg tror, jeg brugte det meget i mit liv på at søge anerkennelser, ros og kærlighed. Der var ungen, jeg knallede alt, der havde en put og tænkt, at så bliver jeg nok lykkelig af det. Det gik jo ikke, jeg var tvivl, tog hver gang jeg gik ud i søgen. Så lige meget, hvad fanden jeg prøvede i mit liv, så ligesom det hjælpe. Men det, der var den største øjne åbner for mig senere i livet, det var, at fodboldspilleren var egentlig bare et skjold for, hvem jeg var. Så jeg blev professionel fodboldspiller. Men den eneste forskel, det var, at det var Luder og en søn, der var blevet fodboldspillet, for jeg brander stadig rundt med alle de dårlige følelser. Så siden jeg spillede på det bedste hold i Danmark, og selvom jeg var tæt på at få en fantastisk kontrakt i udlandet og sådan nogle ting, så var jeg altid lykkelig. Jeg kunne godt se lige meget, hvor meget jeg søgte andre menneskers anerkennelse. Lige meget, hvad jeg gør, så kan jeg ikke få det, jeg har brug for. Jeg fandt også ud af, at i mine ægteskaber, at jeg tænkte, at nu finder jeg en dejlig kone, og så bliver jeg lykkelig, så gør de mig lykkelig. Men det lykker selv, ikke? Fordi det, jeg godt kunne se, er det, som jeg fandt ud af i senere, og det, som jeg har arbejdet med gennem de sidste 27 år, det er, at der er kun en, der kan gøre dig glæde. Det er dig selv. Så hvis ikke du finder den kærene ind i dig selv, til at finde ud af, hvad fanden er det, der gør mig lykkelig? Så kan vi rende rundt, og så kan vi give alle andre menneskerskylden, vi kan give systemet, vi kan give mor og far, vi kan give vores børn, vi kan give alle mulige ord, så jeg er til, at vi ikke bliver lykkelig. Der er kun én ting, der gør jeg lykkelig. Det er en god følelse. Og en god følelse, den kan vi alle sammen træne sig i, selvom vi måske ikke trorne, lige meget hvor I kommer fra, lige meget hvordan I har slået jer, lige meget hvad I har oplevet i livet. Hvis ikke, vi er bevidst, prøv på at bygge hinanden op, så kommer man ubevidst til at rive hinanden ned. Din attitude, og det, du siger, det bestemmer, hvordan du har det. Så når vi taler positivt, er I hemmet ikke fantastisk, man? Var er du dog bare en vidunderlig fyre, man? Og hvad får I at glade for at se dig? Hvem står så med følelsen? Det går her. Det vil sige, den bedste investering, du overhovedet kan gøre, det er at roe os andre, for du skal have følelsen selv for at kunne gøre det. Så folk siger jo altid gladekin. Nej, det er jeg ikke, men jeg er det, når jeg skal være det, for jeg tror ikke på mine følelser. Vi har bare ikke lært, at den følelse, vi skal have, den skal trænes ligesom overarmen. Du går heller ikke ned i sænden, styrkesændret en gang, og så tænker jeg på lige senere overarmen. Ej, du skal ned til at komme igen over en længere period, og så begynder overarmen at vokse. Sådan er det også med vores sim. Hvis vi vil have et positivt og et kreativt og et stærkt og et godt sim, så skal vi være klar over, at det, vi har gjort mest i vores liv, det vil blive bedst til. Så dem, der har øvet sig, at jeg lægger på sofaen, de er blevet pissegod til at lægge på sofaen. Dem, der er blevet pissegod til at være suge, men de renner rundt, der er ham, man er god til at være suge. Jeg starter med at møde mig og siger, æh, det bliver en god dag, man. Ærlig søg, man. Og så mærker jeg allerede, hvup, så fører jeg et nul. Så vi nødt til at øves i positive budskaber, vi nødt til at ville mennesker, vi nødt til at slæppe vores fordomme, vi nødt til at slæppe af, hvad vi har lært, hvis vi gerne vil nyt sted hen. 95 % af det, især i går, eller gjorde i går, det gør jeg også i dag, det gør jeg også i morgen. Og hvis ikke I laver det om, så skal jeg jo ikke være klog iand for at fortælle om jeres fremtid. Så hvis ikke vi tør at gå ud og lave noget nyt, hvis ikke vi tør at gå ud og sige, jamen prøv at høre, at jeg skal nødt til at stille mig ud i min komfort zone, jeg er nødt til at ligesom være klar over, at når jeg stiller mig herude, så føles det helt vildt uvandt. Og vi har lyst til at gå tilbage igen, for det føler vi os trykke. Jeg plejer at sige, når man har vokset op i luften af lorten, så lukter lort slægt ordentligt. Det er rigtigt. Så det, man har vokset op i, det føles trygt, så derfor oplever man også at mennesker bliver ved med begående samme frejtil, altså igen og igen og igen og igen og igen. Det er ikke fordi man er dum, det er bare så, at vores krop fungerer, den søger tryghed. Så vi er nødt til selv at tage ansvar for vores egen tryghed. Vi er nødt til at være klar over, at det liv, vi ønsker at leve, det skal vi selv skabe. Det er rigtigt.