Må man presse børn? - kun for mænd! - Den mentale kriger - Video 12

Det er mentale kriger og forældre. Debatten omkring forældre, hvor meget skal de fylde, og hvordan skal man være over for sine børn, og hvor meget må man skubbe dem, og må man skubbe dem. Jeg synes jo, det er en meget sjov debat, fordi hvem har egentlig ret, og gør vi ikke bare det, vi gør. Jeg synes jo, der er rigtig mange mennesker, som prøver på, at være eksperter på andre børn, og det lykkes jo ikke. Lig meget, hvad fanden man prøver på at gøre i institutionsverdenen, så rammer man ikke rigtigt, fordi det truffer ud af nogle andres beslutninger. Det er dig, der kender dine børn. Det er dit afkommende, det er dig, der skal sikre dig, at de får det bedste muligt, og det bedste tænkelig. Altså for fanden, som forældre, der skal man give sine forældre, man skal give sine børn alt. De skal lære alt gennem sine forældre, små og svigt, de skal mærke hårdhed, de skal mærke forsøgnelse, de skal mærke glæde, de skal mærke kærlighed, de skal mærke det hele. Altså, vores børn skal vi forberede bedst muligt til den verden udenfor. Den er jo da ikke noget, de sætter sig på næsten, der pludselig kommer modstand. Det skal vi lære dem i familien, for det er også, der elsker dem. Det er omkostningsfrit at gøre det som forældre, for vi ved, at vi knytter til vores børn, vi elsker dem, og de elsker også. Så selvfølgelig skal vi skubbe dem, og selvfølgelig skal vi sætte krav til dem. Ellers er det jo andre, der skal gøre det. Så står der en skole eller der skal sætte store krav, som de ikke kan finde ud af. Der står en arbejdsplads, der står en træner. Vi er som forældre nødt til at sætte større krav til vores børn, og opdrag dem mere. Giv dem nu forpokker den modstand, så når de kommer ud til træneren, de kan kigge ham i øjnene, de kan udfylde opgaven. I bund og grund, så er jeg fodboldspillere og mennesker af det hele taget ens, det er jo det samme. Vi vil gerne herske noget, vi vil gerne beherske noget, vi vil gerne være sindssygt gode til det. Når vi sætter sig ned i omklænsrum eller vi sætter os hjemme i vores stue og har løst en opgave, så tænker vi, fægt mig, det kan jeg have findet ud af det her. Og vi skal skubbes, hvis ikke vi bliver skubbede af vores forældre, så er det lige præcis de sindsimenter, vi mangler for at få den succes, som gør vi til fræse. Altså, vi er jo drevet af resultater, vi vil være gode til noget, vi vil være en del af noget, så derfor skal vi skubbes, hvis ikke vi forstår det fra vores forældre, der sidder og bliver præstet derude, hvor det giver mening, så bliver vi udlukket for det fællesskab, som drejer sommer vinden. Hvis du laver et fællesskab, hvor det kun skal være for sjovt, så laver vi et fodboldklub, her spiller vi kun for sjovt. Og så laver vi et hold ved siden af, som hvor det drejer sommer vinden, og jeg garanterer dig for dem, der har det sjovt, de vil gerne op på det hold, der vinder. Fordi det, det drejer som, vi vil være bedst, så som forældre, jeg synes, det er i orden, vi skubber vores børn og vi sætter krav til dem, og vi har ambitioner på deres vejne. Det er det, de lærer noget af, så synes vi, vi skal passe på med at pege fingre hinanden, og i bund og grund, der ikke er nogen, der kan sige, hvad der er rigtig og forkert, fordi så vil man arbejde et andet sted eller hvad et andet sted, hvis man havde nøglen til det. Vi gør det, vi gør, og vi tager ansvaret for det. Det var et lille oprop herfra, jeg synes, det er i orden, man skubber sin børn, man pøver ikke være nervøs. Hej.