Til forældre - Skab en Mental Kriger - Den Mentale Kriger - Video 46

Den mentale krig er, god morgen. I dag skal vi snakke om møder på, hvordan fan får vel taget hold på den, for det, så ved jeg godt, så lægger man jo hovedkakelomen. Men der er lidt sådan, at når man skal udvikle talenter, hvis man gerne vil nå op på røveste hylde, hvis man gerne vil have noget ud af sit talent. Så det er sindssygt vigtigt, at forældrene tager andel i, hvordan er det, vi udvikler en selvstændig og en stærk dreng. Nu siger jeg dreng, og det er fordi det er den verden, jeg beskæft det med, gælder sådan sygenvis det samme med pigerne. Men det er rigtig vigtigt, at møder er klar over, at med alle de her skilsmisebøren, vi har, og alle de her drenge, kan jeg drenge børen, som er vokset op, og de er født med i som kølingbøren. Vi skal vide, at den verden, som de kaster sig ind i, den er hov. Den er ubramhjertig. Det er krig. Det er ikke forskelligt, at blive ved med at sige mentale kriger, fordi det er krig, de bliver klastet ud i. Jeg ved godt, at der er nogen, der måske sidder derude og ryster lidt på hovedet og tænker, hvad er det dog for en svært overbrug? Det er bare sport, det er bare fodbold. Men det er det ikke. Det er knal hård krig, og man er pisse hård ved hinanden. Så derfor er det nødt til at sige til de her kære møder, som renter rundt dig hjemme rigtig gerne ved nøgse deres drenge. Er i nødt til at give slip på dem? I nødt til at lære dem at blive noget selvstændig, jeg skulle klare sig selv. Det nødt af ikke noget, at der er en mor, der er konstant, når sønden kommer hjemme og er bekymret på drengens vejen, fordi han ikke spiller og overhaver dem. Jeg kan se, at han har det ikke godt. Det er lige præcis den bekymring af en dreng eller en mand eller en kriger, ikke har brug for. Og det er derfor menn har generelt svært ved at snakke om følelsen, det er fordi mennesker ikke bekymrer, så når de skal ud i det enda battle. De skal kunne gå ud, og så skulle de kunne likvidere. De skal kunne gå ud og exikere. De skal gå ud, og så skal de slås. Så nødt af det ikke noget, man er bekymret inden man går på banen. Det svære, så er det sådan, vi har en generation af unge mennesker, som sådan man er adapteret i den der bekymring, så de renner rundt med de pisse nervøse inden i. Den skal vi have fjernet af møderne og federne i den forsagskuld, fordi vi har også fået for mange bløde feder, og der er ikke noget rigtige forkert i det. Det er bare faktisk det, som kulturen har været. Men når man bevæger sig ind i den her elitesbord, hvor det drejer sig om at være rigtig hård, og man skal kunne beskytte sig selv, så er det vigtigt, at man udfordrer eller udvikler nogle skjål omkring dem. Og det vil sige, at det er klart, at morgenvaltid sidder trøst sin søn, og sådan skal det også være, og faren skal være ham, der siger, at komme op på cyklen igen og videre. Men skældsmisefamilier, så potterer mor og far så fuldstændigvis sammen ting, og mænden renner rundt fuldstændig identitetløse og prøver på at være, ligesom morgen for ikke at tabe sin børn. Virkeligheden er bare, at vi taber vores børn. Hvis ikke du tør være mand, og du ikke tør være kvinde, det siger, at du skal vise din sorgbarhed, og du skal vise din omfindighed, og du skal kunne give om sorg. Det er det, du er sindssygt god til, det er det, du elsker. Mænd skal kunne give sig op på hæsten, videre. Vi mænd, vi har det sådan, at når vores søn, han sidder på cyklen, med et sorgbar knæder, tårene, trinene ned og øverne, og han cykler det ud af, så synes vi, at han er sej. Hvis han sidder på jorden, og bliver trøst af dem, og ikke kommer op på cyklen, så mister vi respekt for ham. Og det er virkeligheden det, som vi bygger op ind i. Sådan er det også på fodboldbanen. Vi skal have respekt for dem, vi står over for. Derfor skal vi også nede til at give slip på vores barn, de skal kunne klare sig selv. De skal kunne lyt på, hvad der er træneren, de skal kunne lyt på, hvad der er klubben sige. Så derfor kan jeg møde dem til de her sådan store talenter. Giv slip. Tak for i dag.